Hvis du har en kreativ side og går med tankerne om at lave dine egne smykker, så behøver det faktisk slet ikke at være så svært eller dyrt at komme i gang med det. Selvfølgelig skal du budgettere med lidt materialer i din læringsperiode, men der findes rigtig mange steder online et hav gode forretninger, hvor du kan købe billige perler, sten med mere. Her på siden får du en række gode råd til, hvordan du kommer godt i gang.

Det bliver ikke perfekt i starten

Når du begynder, skal du ikke forvente, at det hele bliver perfekt i starten. Det vil tage noget tid at lære de forskellige ting, og derfor kræver det stor tålmodighed, hvis du gerne vil i gang med at lave smykker. Det gode er dog, at du så snart du har lært teknikken kan lave et utal af smykker i forskellige materialer, farver, størrelser med mere. I starten skal du dog væbne dig med tålmodighed.

YouTube videoer

Der findes YouTube videoer om næsten alt. Det gælder også, når det kommer til at lave smykker. Før du kaster dig over eksperimenterne i værkstedet derhjemme, er det en god idé at have et kendskab til de basale teknikker, så du ikke spilder din tid på at begå fejl efter fejl. Her er YouTube din ven, og du kan finde rigtig mange fine guides her.

Kurser

Der findes rundt omkring i Danmark forskellige kurser, hvor du kan lære at lave smykker. Alt efter hvilken form for smykker du vil lave, skal du selvfølgelig vælge et kursus, der er relevant. Vil du lave smykker med perler, skal du selvfølgelig vælge et relevant kursus i forhold til dette.

Vær opmærksom på regler

Hvis du laver dine smykker med det formål at sælge dem videre, skal du være opmærksom på de gældende regler inden for de materialer, du arbejder med. Det kan være en god idé at tage kontakt til Miljøstyrelsen, så du er sikker på, at du lever op til reglerne. Vil du gerne i gang med at sælge smykker i guld eller sølv, er det en god idé at kontakte Ædelmetalkontrollen for at sikre dig, at du lever op til kravene, der gælder for ædelmetaller.

Køb et fornuftigt lager af materialer hjem

I begyndelsen skal du sandsynligvis bruge en del materialer blot til at ”lege” med. Sørg derfor for at få købt et fornuftigt lager hjem med ting, du synes er flotte, og som det kribler i fingrene for at sætte sammen. Hvis du gerne vil spare lidt penge på dine smykkematerialer, kan du undersøge tilbud på Singles Day eller Black Friday. Her vil specielt de større internationale sider og de større danske have fine Singles Day tilbud, hvor du virkelig kan spare nogle penge. Når du skal lære teknikkerne, er det en irriterende følelse at være begrænset af materialer. Vil du gerne have så mange som muligt inden for dit budget, kan du derfor undersøge priserne på Singles Day.